Sæson 2003

 

Chassiet til Sverige

Ved juletid 2002 kørte Flemming vores Chassie til Sverige, hos Lantz for at få sat ny bagende på (efter at jeg så Barry's bil knække midt over i England, fik jeg lyst til at få sat en ny en på)..

 


Det gik da også over al forventning, og jeg hentede den selv sammen med Flemming i uge 2. Transporten foregik iøvrigt på taget af min gamle, men trofaste Chevy Van G20 så chassiet stak godt ud i begge ender.

 

Men det vigtigste er at på trods af alt besværet, blev det et rigtigt godt resultat, og hård tiltrængt da chassiet var ved at være lidt kedeligt..

 

Da chassiet nu alligevel var i Sverige, fik jeg Loffy fra SFI til at køre ned til Lantz og chekke det, så var det også gjort og så var det bare om at, komme hjem og samle dyret igen, for om 5 dage skal den køre til Holland til en stor motorsports-udstilling..

 

Udstilling i Holland

Så efter at have skruet igennem i nogle dage ligner raceren næsten sig selv igen, og min hårdt prøvede ven Flemming samt Henning fra OTS stikker næsen mod Holland for vi er nemlig blevet bestilt til at komme derned til en stor motorsports-udstilling, hvor de gerne vil se vores Topfuel racer...
Udstillingen forløber rigtigt godt, med en masse TV dækning hele weekenden over og iøvrigt uden problemer.

 

 

USA tur med drengene

Allerede i 2001, der jo var vores første sæson i dragracings største
klasse nemlig Topfuel, var vi tæt på at løbe med guldet (ca. en 1/2 meter) æv æv, nå men ved den lejlighed lovede jeg mit team at hvis vi vandt Europamesterskabet, ville jeg købe flybilletterne, til en USA tur, hvor vi skulle til et stort NHRA løb 'over there'.   Så det gjorde jeg så til Winternationals i Pomona, Califonia. Afrejse 3. Feb til LA og hjemme igen 11. Feb.  Det var bare en rigtig god tur. Desværre kunne Peter Wildting i kke tage fri, så han måtte blive hjemme i kulden. Det var bare kanon vejr alle dagene, også de 4 dage vi var på banen. De køre godt nok stærkt i USA, bedste ET 4,48 og 530 km/t  pyyyhhaa det er hurtigt...

 

Test I England 16 - 18 Maj
 


Efter vores USA tur fik vi alle blod på tanden, og gik i gang med en større ombygning af raceren, og inden vi fik set os om var der i grove træk kun motor-blokken, bagvingen, sædet, baghjulene samt body'en tilbage af vores gamle bil. Med stor optimisme begiver vi os til England, for at afprøve vores nye opsætning, som vi forventer os meget af  Desværre gik det ikke som vi gerne ville, da det regnede hele weekenden, så ingen kørsel og vi rejste slukørede hjem til Danmark igen.

 

 

Main event Santa Pod 23-26 Maj

Main event blev jo desværre vores 'test weekend' da vi jo stadigt ikke har prøvet bilen af, og derfor heller ikke har nogen 'baceline' på vores opsætning, så det var med hjertet i halsen da jeg stampede speederen i bund første gang. Der var dog ikke grund til at være nervøs, for den virkede bare første gang, første tur var kun en 60' som lød på 0,85 sek, hvilket er hurtigere end vi nogen sinde før havde kørt, så det tegnede jo godt. På næste tur prøvede vi at køre en 1/8 (200m) og nåede da også ca 180m ud (3,1 sek) da bagaxlen opgav for det voldsomme træk, der pludselig var kommet i bilen og knækkede over i 3 stykker, 1/8 tiden lød alligevel på 3,24 sek på trods af at axlen knækkede allerede på 3,1 sek.  Heldigvis kunne vi låne en anden axel af Wildside Inc. Racing, og var klar igen. Herefter kørte vi flere gode 60' ture hvor den bedste blev 0,83 sek.  Om søndagen til elimenering kørte vi den første full-pass tur og kørte 4,93 sek med spindende hjul over stregen, og var videre, desværre var der et problem med et sort bageste hovedleje til semifinalen og bilen gik op i røg på startlinien. 

Vi blev 'kun' #3.

 

Men alt i alt en god og lærerig weekend

 

Alastaro Finland

Dårlig bane, tvivlsom tidstagning, dumt løb, og alt for langt væk...
Som det jo nok fremgår var det ikke nogen god weekend, men lidt point fik vi dog med derfra.

 

Hirtshals

Efter aftale med de gæve nordjyske gutter som tegner 'Action day' i Hirtshals køre vi så langt nord-på den næsten kan lade sig gøre i Danmark, vi skal udstille Dragsteren.  Som det også var sidste år, blev det en rigtig fin weekend, med masser af fart og gang i den.

Mantorp Sverige  24-27 Juli

Efter den noget kedelig oplevelse i Finland, bliver vi enige om at køre extre tidligt til Mantorp.  Aftalen lød også på at jeg skulle prøve om vi kunne få lov til at køre en test tur Onsdag, og det lykkedes.  Desværre var banen ikke helt klar til at bære 6000+ hk endnu, så det blev bare til en gang røg igen, men vi fik bilen gået igennem fra a-z nu da der rigtigt var tid til det. Fredag skulle vi ud 1 gang og her gik det fint, vi kørte 4,95 sek og 300,27 mils (483 km/t) hvilket var ny record både på tiden og hastigheden. (der har aldrig før været kørt 4 sek på Mantorp) vi var i øvrigt kval #1 på den tid. På Lørdagens første tur spandt vi over målstregen med en 5,10 sek/420 km/t anden tur Lørdag regnede væk Søndag på første tur har vi et 'bye-run' og tager det stille og roligt med en 5,52 sek, herefter skal vi møde Callin som vi slår med 4,89 sek/475 km/t hvilket er ny record igen.Herefter skal vi møde Andy Carter i Finalen men desværre regner resten af løbet væk, og Andy og jeg, må deles om 1 pladsen.  
 
3 Recorder på samme weekend, det er da OK 

 

Gardamoen i Norge 1-3 Aug

Morten og Flemming køre traileren direkte fra Mantorp til Norge og de står klar med det hele stillet op, da vi andre kommer farende Fredag morgen.  Første tur er kl ca 16,00 og vi er klar som aldrig før, måske lidt spændte på hvad banen kan bære, og om vi har for meget 'krudt' i motoren. Og ganske rigtigt på første tur når vi ca 330 fod ud hvor bilen begynder at spinde med baghjulene, og jeg slipper den.

 

Lørdagen's første tur går lige som om Fredagen, til trods for at vi har 'skruet ned' for effekten, den spinder ved 330 fod.  Anden tur Lørdag aften har vi taget endnu mere power ud af motoren især ved 330 fod, og her skyder den frem som en raket.  Vi køre det hurtigste der endnu er kørt i Europa nemlig 4,764 sek / 487 km/t (i øvrigt det hurtigste i verden uden for USA) så igen er vi kval #1
Søndag morgen er det eliminering og vi har et bye run som det første løb, og tager det stille og roligt med en 5,56 sek.  I næste runde skal vi møde Tommy Møller fra Sverige... Igen 'overpower' vi banen og spinder med hjulene, skyder blower-remmen og vi taber løbet til trods at jeg er langt foran de første 200m, æv æv æv...
 
Så det blev en 3 plads.

 

Hockenheim i Tyskland 21-24 Aug

Løbet i Hockenheim et kedeligt eksempel på hvad der sker når den som arrangere løbet også står for det sportslige, eller på Dansk, når man blander pengene med performance... Det ender som her med en farlig bane hvor pengene til at preperere banen med blev sparret væk, så igen som i Finland en spildt weekend, pga dårlig (eller ingen) ledelse..
Vi blev dog kval #1 igen (med 400 meter spindende hjul)

 

Raceday Mosten 29-30 Aug

Som altid en rigtigt kanon hyggelig weekend, med god musik og gang i den.  Desværre blev det regn da vi skulle frem med raceren, og jeg mener rigtig regnvejr, alt sejlede i vand og der kunne ikke køres, så vi måtte finde på noget hurtigt for ikke at skuffede de mange folk der gerne ville høre 'bæstet' i gang, så vi trak den da bare ind i teltet og startede den op. Det var en fin ide', alle var vilde, også dem med tåre i øjnene og snottet ud af næsen..
Tak til Mosten

 

Santa Pod i England 4-7 Sep

Stadig med en god chance for at vinde FIA mesterskabet 2003 drager vi til England, for at køre 'the finals' årets sidste FIA løb. Man må sige at vi alle var rimeligt tændte og også godt rustede med en 4,89 fra Mantorp og 4,76 en fra Norge i tasken og sat samtlige recorder der kan sættes, uden at springe noget... (Det siger lidt om hvor godt et team vi er) Igen er vi kval # 1 og sætter igen ved samme lejlighed recorder på alle måder med en ET 4,64 - 317,56 mils (511 km/t) det er ikke bare det hurtigste ET og den hurtigste hastighed i EUROPA men det hurtigste der er kørt i VERDEN med 2 element bagvinge, det kan man da kalde en record, der vil noget.. (se vidioklip)

 

Så blev det Søndag og vi skal ud i første runde, hvor vi skal møde 'kval sidst' som er Darryl Bradford (skulle være nemt nok)  Men Ak nej, jeg er langt foran indtil ca 1/8 hvor bilen laver et mærkeligt 'kragehop' og jeg ryger op i buret med hjælmen og ned igen på min hs balle, som bliver gul og blå (køre vel ca 420 km/t da det sker)!! Jeg aner ikke hvad der skete.. nå men alt dette sker på et split-sekundt, jeg rammer gaspedalen igen og bilen skyder frem som en raket igen, jeg har stadigt ikke set Darryl og er stadig i front.  Det eneste jeg tænker på er at få sat gang i bilen igen og vinde, efter kort tid mærker jeg at den begynder at trække sidelæns, hvilket ikke er godt med 450 km/t så jeg må slippe den igen, og her kommer Darryl forbi mig, lige på stregen...

 

Hvad kan man lære af dette? Det er ikke altid nok med den hurtigste bil og det bedste team der skal også lidt held til.



 
Sådan ser 4,64 sek-511km/t ud.. Chek lige vs forvinge er kolapset og den hs kører nede på asfalten og bagvingen er lige ved at opgive for vindtrykket og stadig trækker motoren som en gal ca 6G' (bemærk streger hele vejen) 
Phhyyha..
Tak for i år alle sammen...

 

Kim Reymond

 

USA Autodele - Selleshøjvænget 36-40, 5260 Odense S - Telefon: +45 6595 9080 / Fax : +45 6595 9098 - E-mail: Info@usa-autodele.dk