Historien bag USA Autodele

 

Det hele startede i 1982 i en 40m2 stor garage, hvor der blev skruet i gamle biler. Efter kort tid slog det imidlertid mere og mere over i amerikanerbiler. I 1983 blev det alvor og et større værksted (ca 75m2) blev lejet nemlig på Svendborgvej 80B i Odense.
 
 
Her gik det fint og min første medarbejder Finn blev ansat. En kold efterårsdag i 1984 kørte jeg efter reservedele i min gamle turbo Camaro, hos den lokale US dealer, 'Scooter Erik' som han blev kaldt, den daværende ejer af USA autodele. Det endte med at den knastaksel jeg kom for at købe blev til hele forretningen istedet. I starten var der nok at tage fat på, firmaet skulle startes op på ny, samt de mest gængse varer var solgt fra lageret og skulle derfor genindkøbes. Pyha det var alvor. I slutningen af 1987 blev vores daværende lokaler på Herluf Trollesvej for små, så der måtte et nyt hus til.

 

I sommeren 1988 købte jeg af Odense kommune en hjørnegrund på Hvidkærvej 24 hvor vi byggede et nyt 640m2 lager/salgs/værksteds-hus (selvbygger efter lukketid ...det var hårdt). Det var en fin fornemmelse at være ejer istedet for lejer af vores nye ejendom. Nu var der imellemtiden også kommet flere folk til, Jan Hansen står nu for værkstedet og en kontordame er det også blevet til. I seks forrygende år bor vi så i dette hus, men igen bliver pladsen for trang. Jeg ledte med lys og lygte i lang tid, og endelig bliver vores nuværende ejendom udbudt til salg. I begyndelsen af 1994 flytter vi så i vores nye firmadomicil (se billeder) med over 2000m2 lagerhal, så nu var der plads, mente vi. Men nu hvor vi skriver 2008 er hvert et hjørne fyldt op her i huset, så hvad nu?

 


I dag beskeftiges 10 mand i firmaet som er specialiceret i salg af reservedele samt autoreperation. Vi lagerføre i dag over 25500 forskellige nye varenumre. til USA biler, samt en del brugte. Udover handel med reservedele til så vel detail som grossistkunder, drives også autohandel og autoværksted på samme adresse.


Vi køber så vidt det er muligt, alle vores vare direkte ved producent eller grossist i USA, som f.eks. DANA www.dana.com og Echlin int. www.echlin.com som er nogle af de producenter vi er stolte af at have forhandling for. For jo billigere og mere direkte vi køber varen jo billigere kan vi sælge den igen. Vi får luftfragt 1-2 gange om ugen fra USA med bestillingsvarer/mangelvarer, og søfragt ca en gang om måneden. De bestillinger vi får løbende dagen igennem sender vi samme dag, d.v.s. dag til dag service. Til transport af varen bruges Post Danmark (den røde postmand) , MB trans , Fragtmanden, 3D DSB , med flere. Det er også muligt at bestille en eller flere biler med hjem fra USA.

 

Kim Reymond

USA Autodele - Selleshøjvænget 36-40, 5260 Odense S - Telefon: +45 6595 9080 / Fax : +45 6595 9098 - E-mail: Info@usa-autodele.dk